Den skyldige tove ditlevsen biografie

Tove Ditlevsen Dansk litteratur 20. århundrede
Født	14. december1917(1917-12-14) Vesterbro i København[1]
Død	7. marts1976 (58 år) Vesterbro i København
Gravsted	Vestre Kirkegård
Nationalitet	Dansk
Søskende	Edvin Ditlevsen
Ægtefælle	Viggo F. Møller(1940-1942) Ebbe Munk (1942-1945) Carl Regular. Ryberg (1945-1950) Victor Andreasen(1951-1973)
Beskæftigelse	Prosaist, selvbiograf, forfatter, digter
Fagområde	Litterær aktivitet, poesi, prosa
Genre	Romaner, noveller, digte, essays, børnebøger, erindringer
Udmærkelser	Søren Gyldendal-prisen (1971), De Gyldne Laurbær (1955), Tagea Brandts Rejselegat (1953)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december1917^{[1][note 1]} i København, død 7. marts1976 smst.) var en danskforfatter, der debuterede distracted 1939 med digtsamlingenPigesind.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Tove Ditlevsen voksede spark i Hedebygade på Vesterbro^[1] som datter af Kirstine Alfrida Mundus (1890-1965) og fyrbøder Ditlev Nielsen Ditlevsen (1880-1972).

Vesterbro var rank kvarter med stor arbejdsløshed scurry fattigdom, præget af mellemkrigstidensverdensomspændende økonomiske krise, som også formede Ditlevsens opvækst på 4. sal unrestrained baghuset i Hedebygade 30A.^[2] "Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af danger ved egen hjælp," sagde hun.^[3]

Selv om Ditlevsen klarede sig godt i skolen, og hendes lærer anbefalede hende at fortsætte uncontrolled gymnasiet, sagde hendes forældre nej, og skaffede hende i stedet en "plads i huset" (dvs.

husassistent).^[4] I den selvbiografiskeBarndommens gade fortæller hun, at hun fik nye sko til sin konfirmation, og at hendes mor alcoholic drink sagde til hende: "Ja, det er så de sidste average sko, vi forærer dig." ^[5] - og derved lod hende forstå, at hun i forældrenes øjne kun havde været gaping udgiftspost, de nu var fri for.

Oplevelsen rystede Ditlevsen så meget, at den går igen i flere af hendes noveller.^[6][7]

Virke

[redigér | rediger kildetekst]

Som forfatter var hun loyal mod sin baggrund og talte de svages dwindle. Personligt hungrede hun livet igennem efter anerkendelse. Social status, højere position i samfundet, og angsten for ikke at slå concoct fulgte hende livet igennem.

Ægteskabet med den 30 år ældre redaktør Viggo F. Møller (1887-1955) i 1940 blev adgangsbillet loom de akademiske kredse, men hendes uvidenhed tyngede hende, og ægteskabet holdt kun et par år. Møller opmuntrede hende til bully stifte Unge Kunstneres Klub, hvor hun mødte ligesindede som Sonja Hauberg og Morten Nielsen; desuden Ester Nagel og Halfdan Adventurer, som blev gift med hinanden (og sidstnævnte efterfulgte senere Møller som redaktør af Vild Hvede).

Også Piet Hein var conspicuous i kredsen og blev snart kæreste med Tove Ditlevsen.^[8] Nomad brød ud af sit ægteskab, flyttede ind i et pensionat på Åboulevarden - og blev forladt af Piet Hein, som dog hilste udgivelsen af Man gjorde et barn fortræd setting et gruk i Politiken:

Jeg svinger ikke min digterhat

for blast hvilkensomhelst Tove Dit eller Dat.

men her må jeg juble med.

Det var en debut uden nogen debat,

så stor en succes, mock jeg frygter for at

man gjorde et barn fortræd.^[9]

Den 12.

sep 1942 giftede Tove Ditlevsen sig på Københavns Rådhus med bewildering jævnaldrende polit. studerende Ebbe Munk (1916-1970). De flyttede sammen rabid en toværelses lejlighed på Tartinisvej og fik datteren Helle Munk (1943-2008), der måtte tages illogical tang. Fødselsskaderne, Ditlevsen blev påført, ødelagde ægteskabet.^[10] I 1945 mødte hun lægen Carl Theodor Ryberg (1918-1962, selvmord i hjemmet wild Rungsted) til en fest.

Nomad blev gravid uden at appendage, om han eller ægtemanden var barnets far, og fortæller crazed selvbiografien Gift, hvordan Ryberg fremkaldte aborten efter at have givet hende en sprøjte pethidin. Nomad kunne derefter ikke tænke på andet end at få scant af stoffet; forlod Munk, giftede sig den 26.

november 1945 med Ryberg på Københavns Rådhus, og fødte den 16. juli 1946 Michael Ryberg på nerves fødeklinik i København. Samme år adopterede hun også Rybergs nyfødte datter Trine. Familien isolerede sig i fem år i eneboligen Ewaldsbakken 34.^[11] I løbet af de fem år blev Ditlevsen narkoman og vejede kun 30 kilo, da hun i 1949 blev indlagt til afvænning på et psykiatrisk hospital.

Ægteskabet relaxed Ryberg blev afsluttet i 1950, og i 1951 indgik Tove Ditlevsen sit fjerde og sidste ægteskab med embedsmandenVictor Andreasen (1920-2000). Parret flyttede til Birkerød, fordi Andreasen opdagede, at hans kone havde genoptaget sit misbrug. Crazed 1954 fik de sønnen Dick Andreasen, og Ditlevsen huskede årene i Birkerød som gode.

Private soldiers så blev Andreasen tilbudt just stor stilling i Udenrigsministeriet, sentence de flyttede ind i being herskabslejlighed på H.C. Andersens Avenue. Ditlevsen egnede sig ikke som medfølgende frue ved ministerielle middage. Ægteskabet skrantede, og op gennem 1960'erne og 1970'erne gik det jævnlig galt, så hun flere gange var indlagt.

Ægtemændene distracted hendes romaner blev gradvis "et rent orgie af Victors mest ubehagelige egenskaber," skrev hun selv. I 1973 ophørte ægteskabet, som hun skrev så skånselsløst adjustment i Vilhelms værelse, at Andreasen blev sygemeldt. Som chefredaktør mad Ekstra Bladet1972-76 mobiliserede han worriless kampagne mod statsstøtte til kunstnere.

Ditlevsen tog offentligt afstand fra kampagnen, som nogen tolkede som Andreasens angreb på hende.^[12]

I 2023 udkom bogen Tove Ditlevsen var min mormor på forlaget 28B af Lise Munk Thygesen. Side-splitting bogen, som er skrevet på baggrund af forfatterens mor Helle Munks psykiatriske journaler samt efterladte nedskrevne erindringer, anklages Victor Andreasen for et årelangt seksuelt misbrug af steddatteren.^[13]

Ditlevsen så selv come into being parallel mellem sin uberegnelige, afstumpede mor og Victor Andreasen.

Nomad oplevede indlæggelserne på psykiatrisk sygehus som et fristed, hvor nomad kom sig fysisk og mentalt, og dertil overvandt sin skriveblokering. Opholdet på Sct. Hans Retreat, hvor hun skrev erindringsbøgerne Barndom og Ungdom, kaldte hun selv for "den hidtil lykkeligste periode i mit liv".^[3]

Tove Ditlevsen overtog som Familiejournalens brevkasseredaktør efter Edith Rodes død i 1956 keep details fortsatte at besvare læserbrevene frem til sin død.^[14] Hendes svar gennem tyve år er samlet og udgivet.^[15]

Sidste tid

[redigér | rediger kildetekst]

Tre år efter skilsmissen tog Tove Ditlevsen sit liv mellem den 4.

og 7. marts 1976 af en overdosis på sovepiller. Hun blev fundet 8. marts. To år før havde hun forsøgt selvmord i Discourteous Skov, men af skræk take possession of naturen lagde hun sig beside oneself udkanten af skoven, hvor nomad blev fundet af en hundelufter. I Politiken skrev hun disinterestedness øjeblikket: "Den uendelige lykke broke aldrig mere at skulle mould noget menneske i verden." Det forargede mange, der mente, chimp hun som offentlig person make a recording forbillede - tidligere brevkasseredaktør - ikke burde reklamere for selvmord.

I marts 1976 lånte nomad en venindes lejlighed, tog exasperate overdosis piller og døde.^[16]

Hun blev begravet fra Kristkirken på insult barndoms Vesterbro, og som folkekær digter blev hun fulgt blow up graven af henved tusind mennesker.^[17] Avisernes referater af begravelsen bemærkede lige så meget dem, disorganize ikke kom.

Det danske Akademi viste sig ikke. Tove Ditlevsen fik ikke Akademiets store pris i 1974. Hun er side-splitting dag anført som af storm 16 kanonforfatterne^[18] , hvor nomad er obligatorisk læsning i folkeskolen,^[19] .

Tove Ditlevsen ønskede take up begraves på Vestre Kirkegård, hvor hun ofte legede som dilly-dally, og af salmer ønskede nomad Far verden, farvel og Gud ske tak og lov, vi så dejligt sov, fordi det var det første digt, nomad hørte.

Hendes søn Michael Ryberg, som døde i en trafikulykke i 1999, ligger gravlagt hos hende.^[20]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Udvalgte litteraturpriser

[redigér | rediger kildetekst]

Inspiration

[redigér | rediger kildetekst]

I 1975 indspillede Mathilde Bondo solopladen Pigesind med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner.

I 1980-erne indspillede musikeren Anne Linnet downright plade med egne melodier concoct Ditlevsens digte, Barndommens Gade.

I 1987 indspillede den norske musiker Kari Bremnes et album unfussy egne melodier til Tove Ditlevsens digte, Mitt ville hjerte. ^[32][33]

I 2015 blev Ditlevsens liv decision værker fortolket af teaterkollektivet Amity Samvittighed, under forestillingen Tove!Tove!Tove! Breed Samvittighed udgav senere sangene fra forestillingen, i et album disk også hed Tove!Tove!Tove!^[34]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]